Om mig

Jeg er certificeret kostvejleder og sundhedscoach og tror på at ALLE kan skabe den forandring de ønsker i deres liv. Jeg har selv været overvægtig det meste af mit liv og har været på adskillige slankekure og spist restriktivt. Med tiden har jeg dog lært, at det ikke har ført mig nogle vegne, men tværtimod skabt usikkerhed og overspisninger.

I sommeren 2020 tog jeg en vigtig beslutning for mig selv – en beslutning om at ændre min livsstil og min tankegang, for på den måde at blive en sundere, stærkere og bedre udgave af mig selv, med fokus på et varigt vægttab. Dette skete efter en periode med stress og en psykisk belastningsreaktion. At være helt nede på bunden og mærke hvor ondt livet kan gøre og hvor dårlig jeg har været til at passe på mig selv, fik mig til at indse, at jeg for min familie, mine børn og min kærestes skyld skulle ændre nogle ting i mit liv. Men vigtigst af alt – jeg gjorde det for mig selv! Jeg har tabt mig 30 kilo og er blevet en stærkere og bedre udgave af mig selv. Jeg kan derfor med sikkerhed love dig, at jeg har været igennem det samme som du kommer til at gennemgå. 

I dag er jeg afhængig af mine gåture og nyder motion, som jeg ellers aldrig har gjort før. Jeg nyder sund kost og prioriterer min mad, så der ikke er noget der er forbudt. 

Jeg går IKKE ind for restriktiv spisning. Alt er tilladt – det handler om at finde balancen. 

Jeg er selv blevet overrasket over hvor meget indvirkning sund kost og motion har på livskvaliteten. Daglige gåture i naturen afhjælper, stress, depression og angst. Det er godt for hjertet og hjernen og det er med til at forebygge kroniske sygdomme. Derfor er jeg også stor fortaler for vandring i naturen. 

Det er vigtigt at du som klient ved at jeg er din støtte hele vejen igennem. Uanset hvilke følelser du gennemgår, så har du min fulde opbakning og støtte. 

I et forløb hos mig finder vi sammen den bedste vej for dig. Jeg synes at samarbejde er vigtigt og derfor skal du se forløbene, som en vejledning, hvor vi sammen finder din vej.

Udfyld kontaktformularen, så kontakter jeg dig for en uforpligtende samtale. Tag skridtet i dag – du vil ikke fortryde at du investerede i dig selv.

 

Shopping Basket